Kropsterapeutisk behandling til voksen
Kropsterapeutisk behandling til børn ( 0-14 år)
Ørefrø behandling
Ørefrø er små hudvenlige plastre med en lille kugle i, som sættes på særlige punkter i øret. Punkterne hænger sammen med hele kroppen, og når de stimuleres, kan det hjælpe med at berolige nervesystemet, lindre spændinger og støtte kroppens naturlige balance.
Plastrene bliver siddende i flere dage, og du kan selv trykke på dem for at forstærke virkningen.
Kropsterapeutisk + ørefrø behandling til voksen
En session kombinerer kropsterapi med ørefrø, som er små plastre med en lille kugle, der placeres på udvalgte punkter i øret. Kropsterapien løsner spændinger og skaber ro i kroppen, mens ørefrøene støtter balancen og virker i dagene efter behandlingen.
Behandlingen varer ca. 60 minutter.
Kropsterapi & Hot Stone 60min
Kropsterapi & Hot Stone
En dyb og afspændende behandling, hvor kropsterapi kombineres med varme sten.
Varmen hjælper musklerne til at give slip, så kroppen kan finde ro, flow og balance.
Behandlingen støtter nervesystemet, løsner spændinger og skaber nærvær og varme i hele kroppen.
Kropsterapi & Hot Stone 75min
En dyb og sanselig behandling, hvor kropsterapi kombineres med varme sten.
Den ekstra tid giver plads til fordybelse og ro, så kroppen kan give slip i spændinger og finde balance.
Varmen hjælper musklerne til at åbne sig, mens kropsterapien støtter nervesystemet i at lande.
Børnekropsterapi & hot stone 45min
En ekstra nænsom og sanselig behandling, hvor lune sten bruges til at skabe tryghed, ro og afspænding i barnets krop.
Varmen hjælper barnet med at give slip på spændinger og falde til ro i nervesystemet. Stenene bruges blidt og tilpasses altid barnets alder, behov og grænser.
Velegnet til børn, der:
• Har svært ved at finde ro
• Spænder i kroppen
• Fryser eller er meget sansesensitive
• Har brug for ekstra tryghed og kropslig støtte
Behandlingen foregår altid på barnets præmisser og i tæt dialog med forælder.
Ro & Nærvær – 105 min
En sanselig og rolig behandling med fokus på dyb afslapning, tryghed og tid til bare at være.
Behandlingen starter med varm te og et beroligende fodbad, som hjælper kroppen med at lande og slippe dagens tempo. Herefter følger en rolig helkropsmassage i et langsomt og nærværende tempo, hvor der er plads til pauser, stilhed og blidhed.
Der er god tid under hele behandlingen – intet skal nås, og intet er forkert. Kroppen får lov til at give slip i sit eget tempo, og mange oplever en dyb ro, en følelse af varme og at være mere hjemme i sig selv.
Ro & Nærvær er til dig, der længes efter omsorg, hvile og et stille rum, hvor du ikke skal præstere – kun modtage.
Klippekort til 3x kropsterapi behandlinger til voksne
Dette klippekort er til dig, der ønsker et forløb frem for én enkelt behandling og vil give kroppen tid og tryghed til at arbejde i dybden.
Kropsterapi arbejder med sammenhængen mellem krop, nervesystem og følelser. Over tre behandlinger får du mulighed for at gå dybere i det, der fylder – uanset om det handler om stress, spændinger, uro, smerter, søvn eller følelsen af ikke helt at være hjemme i kroppen.
Behandlingerne tilpasses altid dig og din situation. Nogle oplever mere ro og kropslig kontakt, andre mærker forløsning af spændinger eller bliver tydeligere i deres grænser. Der er ingen præstation – kun nærvær.
Klippekortet kan støtte dig, hvis du:
– oplever stress, uro eller overbelastning
– har spændinger i fx nakke, skuldre, kæbe eller mave
– har svært ved at mærke dig selv eller dine grænser
– ønsker bedre søvn og mere kropslig ro
– står i en livsforandring og har brug for støtte